Jeg hedder Per Carl­sen. Jeg gik på Kirkeb­jerg Skole fra 1952–1962.
Vores klas­se (kun dren­ge) tog på weekend-hytten (lille Kirkeb­jerg red.) i 1957 da vi var i femte klas­se 5C. Så vidt jeg husker var vi sammen med en anden drengeklasse.

Jeg husker forbe­re­del­ser­ne hvor vi skul­le orga­ni­se­re vores mad i de to dage vi var der. En af foræl­dre­ne var slag­ter, og love­de at orga­ni­se­re pølser til en af midda­ge­ne. Vi blev infor­me­ret om at vi skul­le bestil­le og beta­le for pølser­ne nogle dage i forvej­en. Det viste sig at vi ikke skul­le beta­le for dem alli­ge­vel, og oveni fik vi temme­lig meget pålæg med til frokosterne.

Vi samle­des på skolen tidligt fredag morgen. De fleste af os cykle­de derop med de to lære­re medens deres fami­le kørte i bil.

Jeg husker vi skul­le brin­ge en madpak­ke til froskost den første dag. Jeg mindes at vi kørte ned ad en meget snæver sti fra vejen og til hytten. Og jeg mener, at den sti var tæt på tipvogns sporet, men jeg er ikke totalt sikker på det. Til gengæld, er jeg ret sikker på, at der var et skif­tespor for tipvog­ne­ne i nærhe­den af hytten.

Vi var ca 12 år gamle, så du får ingen medal­je for at gætte hvad vi gjor­de om eftermiddagen

Vi blev alle samlet i klas­se­væ­rel­set så snart vi ankom. Vi fik der besked om hvad vi kunne gøre og hvad der var forbudt at gøre. Vi var cirka 12 år gamle, så der er ingen medal­jer for at gætte, hvad vi gjor­de om efter­mid­da­gen. Alle­re­de straks efter forma­nin­ger­ne, var vi en lille grup­pe, der straks gik langs tipvogns sporet i retnin­gen væk fra vejen. Jeg mener det var der vi kom på et sidespor på vores højre side.

Vi så det var en grup­pe af pigespejdere

I håbet om, at kunne vandre hele vejen rundt om grus­gra­ven, fort­sat­te vi ad vejen Efter en kort vandring så vi en del telte ved siden af skinne-linjen. Så vi gik ind i skoven så vi var gemt. Jeg mener vi “spio­ne­re­de” på lejren i en times tid. Vi så det var en grup­pe af pige spej­de­re.
Da vi sad omkring bålet med riste­de pølser sene­re den efter­mid­dag disku­te­re­de vi hvad vi havde set med de andre i grup­pen og med vores lærer Malte.
Vi fore­slog at vi skul­le blive ved at obser­ve­re telt­lej­ren os se om vi kunne kollap­se telte­ne medens spej­der­ne sov.

Vi blev sat til at hjæl­pe dem med at gene­tab­le­re lejren, og vi undskyld­te natur­lig­vis mange gange

Der var en lille skrå­ning tæt på telte­ne så vi gik i stil­ling og vente­de på at spej­der­ne gik til deres telte og sluk­ke­de lyse­ne. Vi vente­de cirka en time efter det sidste lys var sluk­ket før vi løb ind i lejren og tog alle telt­plyk­ker­ne op. Lede­ren af lejren kom og klage­de den næste morgen. Vi blev så sat til at hjæl­pe dem med at gene­tab­le­re lejren og vi natur­lig­vis undskyld­te mange gange. Vi var også sat til at hjæl­pe med at pakke telte­ne op da de forlod lejren.

Det er det jeg mindes mest om Lille Kirkebjerg.

Det følgen­de år gik vi i mellem skolen med Helmut Niel­sen som klas­se­læ­rer. Han gjor­de det klart at an ikke ville tage til Lille Kirkeb­jerg, så vi kom der ikke siden.

Jeg forsat­te så til Real Y i 1962.

Jeg bor i Austra­li­en men jeg kommer til Danmark hvert år hvor jeg af og til møder op med 6 af mine tidli­ge­re klassekammerater.

Jeg boede på Nord­by­vej tæt på Islev station.

Hilsen fra Melbour­ne, Austra­li­en
Per